Bondage: Miniguide for begyndere

Er du nysgerrig på bondage, men absolut begynder? Det kan være svært at finde ud af, hvor man skal starte og begynde med den frække leg, men vi har lavet en lille miniguide, så du kan snuse til legen og finde ud af, om det er noget for dig.

Hvilken rolle er din?

Har du ikke leget med bondage før, så kan det være svært at vide, om du foretrækker at blive bundet – eller at være den der binder. Sammen med din partner handler det om at prøve situationerne af. Skift mellem at være den der binder og den, der bliver bundet. Det tager ikke lang tid at finde ud af, hvilken rolle der pirrer mest.

I bondagemiljøet kaldes den, der dominerer, Dom, mens den, der bliver domineret, kaldes Sub.

Start i det små

Det er ikke nødvendigt med det helt store udstyr, når du og din partner skal teste bondage. Tænk ikke på reb, håndjern og buttplugs, men hold jer til silketørklæder eller bindebånd. Start med at binde hinanden fast til sengen og udforsk legen stille og roligt. Det tænder både dig og din partner, at man ikke kan gengælde de pirrende berøringer.

Klar til næste skridt?

Når I begge er klar til næste skridt, kan I begynde at spænde hinanden fast med håndjern eller manchetter, pirrer hinandens lyster med skøn oralsex og frækt legetøj og ikke mindst tage blindfoldet i brug. Det er særligt pirrende at lege, når man ikke kan se, hvad der sker – og det sætter de øvrige sanser på overarbejde, så selv den mindste berøring bliver helt vidunderlig.

Husk!

Når man kaster sig ud i frække, pirrende bondagelege, så er der en række ting, der er vigtige at huske:

– Leg kun med en person, du har tillid til.

– Vær ædru.

– Gør aldrig noget, du ikke føler dig tryg ved.

– Tal sammen. Både før, under og efter legen. Og find et ord, der betyder, at nu skal legen stoppe.

Camilla Skøtt